Italiens regioner

                        

 

Hjem

Huset

Praktiske oplysninger

Udflugter Italiens regioner Byerne

 

 

 

 

Italien består af 19 regioner, som er meget forskellige, både med hensyn til størrelse, indbyggertal og klima. Huset ved Valle Baroni ligger i regionen Abruzzo, som med sine 1,3 millioner indbyggere kun er nummer 14, men som til gengæld ligger lunt placeret midt i Italien.

 

Der er meget at se i Abruzzo, først og fremmest den storslåede natur i og omkring regionens tre nationalparker. Bjergkæden Apenninerne går ned gennem den Italienske halvø, og i Abruzzo når den sine højeste tinder. Omkring bjergene er der højsletter som Campo Imperatore, og der er vildsomme strækninger, hvor der stadig findes bjørne. Nationalparkerne er oplagte mål for udflugter, og de er forsynet med gode stisystemer, hvor sværhedsgraden og tidsforbruget tydeligt er angivet i brochurerne. En anden mulighed er selvfølgelig badestrandene ved Adriaterhavet.

 

Regionerne omkring Abruzzo omfatter blandt andet Lazio (med Rom) og Campania (med Napoli og ruinerne ved Pompei). Fordi man i huset allerede er længere sydpå i Italien, end de fleste danskere normalt kommer, er det en oplagt mulighed at køre til Apulien og Basilicata, og se de spændende kulturminder der. Har man mod på en overnatning, venter der også store oplevelser i Calabrien. 

 

 

 

Abruzzo har man glæde af hele året.

 

I sommerhalvåret kan man nyde badelivets glæder, og i vintermånederne er der mulighed for skiløb adskillige steder, takket være de høje bjerge.

 

Klik for billeder og beskrivelser:

 

Abruzzo (fra dansk wikipedia) 

 

Apulien med trulli-huse i Alberobelli

 

Basilicata med den gamle by Matera

 

Calabrien har også fine strande

 

Campania med Capris blå grotte

 

Lazio med den gamle Via Appia

 

Molise er en lille, bjergrig region

 

Umbrien er kendt for byen Assisi