Huset

                        

 

Hjem

Huset

Praktiske oplysninger

Udflugter Italiens regioner Byerne

 

 

 

 

Huset er i to plan, og fordi det ligger på en skråning, er der adgang til omgivelserne fra begge etager. På øverste etage er der tre værelser (nummer 1-3), to badeværelser, pejsestue og udgang til den store tagterrasse. Stueetagen har også tre værelser (nummer 4-6), samt køkken og spise/opholdsstue. 

 

Værelse 1 er traditionelt soveværelse med dobbeltseng og det ligger sammen med et badeværelse i sit eget afsnit af huset. Badeværelset rummer også husets vaskemaskine. Værelse 2 er familierum og har foruden en dobbeltseng også etageseng til to børn, samt en babyseng, der kan sættes op. Til småfolk er der også en barnevogn og en høj stol. Værelse 3 er balkonværelset med flot udsigt. Det er ikke så stort, men der er blevet plads til en sovesofa i ekstra længde, til én - eller til to, der vil ligge tæt. Ved siden af værelse 3 ligger husets andet badeværelse. Pejsestuen rummer håndbibliotek samt Smart-TV og et fornuftigt lydanlæg. Der er adgang til internet og en router til trådløs forbindelse.

 

Værelse 4 og værelse 5 ligger i husets gamle del, med tykke mure, og er derfor de mest kølige i de varme sommernætter. De er begge forsynet med nye dobbeltsenge. Værelse 6 er det romantiske værelse, med blomstret dobbelt sovesofa og med fin udsigt til bjergene. Køkkenet er totalt udskiftet og fremstår med nye hårde hvidevarer og med induktionskomfur til madlavning. For hyggens skyld er det gamle ildsted bevaret, nu forsynet med en pejseindsats.  Ved siden af køkkenet er der gangareal med trappe til overetagen. Spise- og opholdsstuen har udgang til en lille søjlegang og til naturgrunden omkring huset.

 

I tilknytning til overetagen ligger tagterrassen. Her kan man få masser af sol, og man kan nyde måltiderne ved spisebordet, med flot udsigt over dalen og bjergene. Der er også en gasgrill med sideblus, hvis man har lyst til at kokkerere under åben himmel.

 

 

 

Der mulighed for at hygge sig såvel inde som ude.

 

Der er bløde sofaer i stuerne og udenfor er der både solsenge og mere skyggefulde opholdssteder.

 

Klik for billeder:

 

Grundplan overetage 

 

Grundplan underetage

 

Værelse 1

 

Værelse 2

 

Værelse 3

 

Bad

 

Pejsestuen

 

Værelse 4

 

Værelse 5

 

Værelse 6

 

Køkkenet

 

Spisestuen

 

Tagterrasse med grill